| Notater |
RODET OP- OG NEDGANG Beliggenheden på en holm ved den slyngede å har Nørholm taget i arv fra sin ældste forgænger »på den vold, der adelhuset stander pair, som dronning Margrete 1406 lod sig tíldømme fra enken til ridderen Jon Jacobsen Lange. Ved samme lejlighed blev »den grund, som mellemvolden kaldes og forborgen på standen: tildømt kirken tillige med gårdens vandmølle. Kronen har sikkert ladet befæstningen sløjfe i sit forsøg på at dæmpe adelens selvrådighed, men Nørholm forblev ikke desto mindre hos Lange'rne og deres arvinger af slægten Strangesen, indtil Karen Srrangesen som sidste bærer af navnet 1596 bragte gården til sin mand Hans Lange. Den gamle ejerslægt var hermed tilbage, om end i den legitímerede linie, der kun førte en rose i våbenet, men prægedes af samme moralske løshed som sit udspring. Ikke blot hed det om Karen Strangesen, at hun »skikkede sig ilde«, og at hendes svigermor Joland Jemersdarrer Vognsen var »kommet for tidligt i brudesenge, men senere rvgtedes det, at hendes purunge datter Ellen levede i et blodskamsforhold til sin ældre broder. Han unddrog sig rets- forfølgelse ved at gå i landflygtighed og aldrig mere vende hjem, mens Ellen Lange blev dømt fra livet og henrettet med sværd 1628. Kort efter solgtes slægtens gamle ejendom til rigsråd Iver Vind. Den nye ejer var en formående mand, der samlede stort bøndergods og sikrede Nørholm birkeret, og han opførte en ny, grundmuret hovedbygning i to stokværk, »otte alen til loftet og beklædt med kvadre til vinduernek, som en gammel - osv
|
1605 - 1628 (23 år)
