Danmarks kirkebøger, 1576-1919: Brockerne

Kildeoplysninger

Titel	Danmarks kirkebøger, 1576-1919
Udgiver	MyHeritage
Kilde-ID	S508030
Tekst	Den lutheranske kirke i Danmark begyndte at registrere livsbegivenheder i 1645 som følge af et kongeligt dekret, hvor gejstligheden på Sjælland blev pålagt at registrere dåb, ægteskaber og begravelser. Samme dekret blev gældende i 1646 for resten af kongeriget. Visse præster have allerede registreret data tidligere. Første sogn var byen Nakskov i 1572.Efter begivenhederne omkring reformationen, anerkendte kronen, med nogle få undtagelser, kun den evangelske lutheranske kirke. Den reformerede kirke blev anerkendt i 1747 og den jødiske menighed blev anerkendt i 1814. I 1849 anerkendte den danske grundlov yderligere kristne trosretninger, men man stillede krav om at alle retninger indberettede alle fødsler og dødsfald i forsamlingen, til præsten i det lokale lutheranske sogn.I 1814 blev registrenes form standardiseret som en hjælp til de lutheranske gejstlige i indsamlingen af registreringer. Registreringer før dette tidspunkt blev udført i fri tekst, med varierende formattering fra sogn til sogn. I de tidlige kirkebøger er der også variation i den måde registreringer blev indrettet på - nogen gange blev begivenheder (dåb, bryllup, begravelse m.v.) registreret i kronologisk orden, uanset begivenhed, og nogen gange blev begivenheder trukket ud i separate afsnit, og derefter registreret kronologisk.I starten var praksis omkring krav til registrering begrænset til dåb, ægteskaber og begravelser. Konfirmationer blev registreret fra 1736. Tidligt i 1800 tallet ramte en alvorlig koppeepedemi Danmark, og resulterede i en lov om vaccination fra 4. marts 1810. Præster der ofte udførte vaccinationerne, registrerede disse i deres sogneregistre. Omkring 1812 begyndte visse sogne at registrere til- og fraflytninger i sognet.Andre typer kirkeregistreringer omfatter altergang og syndsforladelser.En kort gennemgang af hver registreringstype er angivet nedenfor:Birth (Fødte) or Baptisms (Døbte) - Børn blev normalt døbt indenfor nogle få dage fra fødslen. Fødsels- og dåbsregistreringer indeholder normalt barnets og forældrenes navne, legitimitet, dato samt navne på vidner og gudforældre. Enkelte gange registreres barnets fødselsdato, faderens beskæftigelse samt familiens bopæl. I de fortrykte registre er drenge og piger normalt registreret hver for sig.Marriages (Copulerde or Viede) - Ægteskabsregistreringerne indeholder bryllupsdato sammen med navne på brud og brudgom og deres bopæle. Efter 1814 er det almindeligt at de indeholder supplerende information om brud og gom, som f.eks. alder, beskæftigelse, fædrenes navne og indimellem fødesteder. Endelig kan disse registreringer indikere hvorvidt de var singler eller enker/enkemænd samt angive navne på vidner som ofte, men ikke altid er andre familiemedlemmer.Death (Døde) or Burials (Begravede) - Begravelser skete normalt indenfor nogle få dage efter dødsfaldet. Begravelser i Danmark blev registreret i det sogn, hvor begravelsen fandt sted. Registrene indeholder afdødes navn, døds- eller begravelsesdato, begravelsessted samt afdødes alder. Efter 1814 kan informationerne også indeholde hvor afdøde boede, dødsårsag samt navn på overlevende ægtefælle eller nærmeste slægtning. Nogle gange angives afdødes fødselsdato og fødselssted samt forældrenes navne. Registreringer efter 1814 blev udformet separat for mænd og kvinder.Confirmations (Konfirmerede or Confirmerede) – I 1736 krævede kirken at unge mennesker blev undervist i den lutheranske katekismus samt bestå en simpel prøve hos præsten før den første altergang - normalt omkring 14 års alderen. Konfirmationsregistreringerne indeholder personens navn, bopæl og ofte også alder. Efter 1814 opgøres listerne separat for mænd og kvinder og indeholder også forældrenes navne og lejlighedsvis sted og dato for fødsel eller dåb.Vaccinations (Vaccinerede) – Kravet om vaccination startede i 1810, hvor alle skulle have en koppevaccination, medmindre personen allerede havde haft kopper. Vaccinationerne skete normalt på mindre børn. Registreringerne nævner normalt personens navn, dato for vaccinationen, alder og fødselsdato samt faderens navn. En persons vaccinationsdato kunne også blive registreret i deres konfirmationsregistrering, og hvis de flyttede fra sognet kunne det være nævnt i deres afgangs- og tilgangslister.Moving In (Tilgangsliste) and Moving Out (Afgangsliste) Records – Startede i 1812 og lister personers flytning fra og til et sogn. Registreringerne kan indeholde navn, alder og fødselsdato, beskæftigelse, opholdssted, vaccinationsdato, flyttedato samt hvorfra, og hvortil flytning.Surnames and Searching:Efternavne i dansk slægtsforskning kan være temmelig forvirrende. Patronyme efternavne, efternavne konstrueret af faderens fornavn med tillægget "sen" eller "datter", blev lovmæssigt afskaffet i 1826, hvor myndighederne ønskede at folk skulle tage efternavnet i stedet for. Imidlertid tog det adskillige årtier før de patronyme efternavne stoppede helt; faktisk benyttede de fleste almindelige mennesker patronyme efternavne helt op til midt 1800 tallet. Af den grund er det umuligt for en forsker at vide hvilket efternavn i person var registreret med i data fra 1826 til omkring 1870. Derfor har MyHeritage tilføjet det således, at personer i denne periode er angivet med begge efternavne. Uanset hvilket efternavn du søger dine forfædre under, vil denne forøgelse sikre de bedste matcher selvom søgeresultatet umiddelbart kan se forkert ud.
Knyttet til Personer: 51	Edel Andersdatter Else Christine Andersen Hans Kristian Andersen Karen Axelsdatter Cecilie Nielsen Bang Niels Christian Johansen Bang Karen Christensdatter Mariane Christensdatter Christen Christensen Christian Christensen Jørgen Christensen Mads Christensen Niels Christensen Jens Christophersen Frederik Enevoldsen Dorthea Elisabeth Fridberg Maren Hansdatter Mette Hansdatter Christoffer Hansen Mads Hansen Ole Hansen Povel Hansen Rasmus Peder Hansen Søren Hansen Rasmus Hansen Taasti Kristian Jakobsen Iversen Niels Kristian Iversen Jakobine Else Kirstine Jakobsen Ane Jensdatter Karen Marie Jensdatter Ane Bang Jensen Ane Kjerstine Jensen Ane Rebekke Jensen Anne Kathrine Jensen Hans Christian Jensen Maren Jensen Morten Jensen Peder Christian Jensen Søren Jensen Bang Jens Jensen Holst Peder Jensen Holst Jep Jensens Søren Christian Jeppesen Anders Jepsen Rasmus Jørgen Jørgensen Skipper Hans Kristian Kock Inger Line Kock Hans Jørgen Waltersdorf Kristensen Mads Kristoffersen Bodel Kierstina Madsdatter Ane Madsen [Flere personer]

Af et skøde fra 1911 kan vi læse, hvordan den ældre generation blev sikret, når de afstod gården. Enken efter Søren Rasmussen Brock, Maren Brock, afhænder gården til sin søn Rasmus Rasmussen Brock. Udover de normale beskrivelser af købesum, tilbehør og andre vilkår kan vi læse flg.:

»I gårdens stuehus forbeholder jeg mig fri og udelukkende brug og afbenyttelse af to stuer, hvilke køberen er forpligtet til at renholde ligesom han også skal besørge mit tøj og linned vasket. Han yder mig derhos daglig min middagsmad, som jeg indtager ved hans bord med ham og familie. Derhos leverer han mig hvert år et godt lam i saltet og røget tilstand inden juletid, 2 lispund saltet og røget flæsk med et lispund efter hver slagtetid, endvidere årlig 10 snese æg alt i gode og sunde varer og frit tilbragt i min bolig. Årlig leverer han mig derhos i rette bjergningstid 2 læs tørv og ½ favn bøgebrænde frit sat i hus i et tørverum, som hun får anvist. Ugentlig leveres mig et rugbrød, 1 sigtebrød samt ½ pund smør.

Køberen yder mig den kørsel jeg måtte ønske og bekoster læge og medicin hentet i sygdomstilfælde. Endelig yder han mig i tilfælde af sygdoms- og alderdomssvaghed al fornøden pleje og opvartning.